Menneskesyn og udviklingssyn

Menneskesyn og udviklingssyn:

Thang Long Kidsmart skriver følgende på deres hjemmeside:

Thang lang kidsmart børnehave har en forståelse af, at de tidlige år i livet spiller en vigtig rolle i børns personlige identitet. Dette er den grundlæggende baggrund for at vokse og udvikle, som hjælper dem med, at opbygge en selvsikkerhed, til at tage det store skridt til næste niveau og opnå succes i deres fremtid.

Derfor lover vi at levere et godt miljø der støtter børnene til at udvikle sig på hvert område, styrke deres potentielle evner og at udvikle en høj tilpasningsevne til samfundets udvikling.

Vi:

- tror på at alle børn har ret til at have en moderne og progressiv uddannelse

- sætter pris på familiens rolle som værende en baggrund for det første udviklende stadie hos børnene

- respekterer forældre der bekymrer sig og kommer til os. Vi tager os af dem og lytter til forældrenes behov og håndhæver vores ydelser

- respekterer hvert medlem af vores hold så vi kan skabe et dynamisk, stimulerende, fælles og kulturelt miljø.

Børn er i centrum
Dette er en læringsfilosofi som benyttes over hele verden, fordi det giver stor mening i arbejdet med førskoleundervisning.

Vi tror på, at hvert barn er unikt og har forskellige personligheder og evner. Lærerinden skal "se" børnenes potentielle ressourcer for at kunne skabe muligheder for børnene og for at skabe et stimulerende miljø. "En lille ild" indeni hvert barn kan blive tændt eller ej, det kommer an på interaktionen mellem lærerinden, familien og det omkringværende miljø.

I arbejdet med børn mener vi, at det at forsyne børnene med viden ikke er lige så vigtigt som at forberede de essentielle sociale og indlæringsmæssige kompetencer, som er med til at hjælpe børnene til at opbygge deres selvsikkerhed til at starte i skole, og disse kompetencer vil følge dem resten af livet.

 

Dette er børnehavens værdigrundlag, og når jeg læser dette og ser tilbage på den periode jeg har været i Mickey 1 class, undrer jeg mig.

Jeg er enig i, at alle børn, lige meget samfundslag, bliver taget godt af. Men det er også tydeligt, at de stærke børn, børn hvis forældre sidder i forældrerådet, og generelt børn med forældre der har stor indflydelse, bliver vægtet højere. Dette bed jeg mærke i, ved at min lærerinde bla. Brugte lang tid på at sætte håret på de to ”kloge, indflydelsesrige” børn i klassen. De andre børn fik en elastik i håret, men de to tøser kunne hun bruge lang tid på at få til at se perfekte ud. Ligeledes når der var arrangementer, hvor børnene skulle danse eller synge. I stedet for at lade alle børn prøve, blev de dygtige børn pillet ud og de dårlige kunne sidde tilbage.

Udover det, er jeg sikker på at børnene ikke selv kan mærke den store forskel på om de er rige eller fattige.

Det sidste Thang Long Kidsmart skriver, er desværre det stik modsatte i virkeligheden. Hverdagen i Kidsmart er hovedsageligt præget af en stram disciplineret undervisningsplan. Dagen er planlagt time for time og det er ikke tit børnene har tid til hinanden eller lærerinderne. Dette har jeg også tidligere beskrevet. Lærerinderne laver et skema sammen med viceinspektøren.

Børnene har desværre ingen form for med eller selvbestemmelse i aktiviteterne, og det kan tydelig mærkes. Hvis jeg f.eks. prøvede at lade et barn handle selv, stod barnet og lignede et stort spørgsmålstegn og søgte efter en lærerinde, som kunne fortælle hvad han/hun skulle gøre.

Desværre ses der med et helt forkert billede på de børn som ikke kan følge med, eller som er ”specielle”. Personligt har jeg haft det meget svært, ved den måde ”speciel” børnene er blevet behandlet på, og bare de børn som ikke var ligeså hurtige som de andre.

Der er en meget stram undervisningsmetode, og børnene bliver en efter en stillet frem foran de andre børn og skal lave f.eks. det vietnamesiske alfabet op. De børn der ikke kan, bliver efter undervisningen sat sammen med et af de ”kloge” børn, og han/hun skal nu undervise dem. Lærerinderne er meget ydmygende overfor de svage børn og det er tydeligt at de er nervøse og bange for at gøre noget forkert.

Sammenlignet med Danmark, er vi tæt på en modsætning. I Danmark mener jeg at vi netop arbejder med sociale kompetencer og vigtigheden af at skabe gode relationer. Vigtigheden af at vokse op i sociale sammenhænge og føle sig som en del af fællesskabet. Vigtigheden af ikke af føle sig udenfor ligemeget hvad. I Vietnam er der meget fokus på vigtigheden ved at kunne klare sig sig fagligt i stedet for socialt. Jeg er fascineret af Vietnams måde at opdrage børn i børnehaverne, og jeg ville også ønske at vi brugte noget af det i de danske børnehaver. Børnene i Vietnam er utrolig selvstændige og de klarer stort set alt selv. børnene sætter borde og stole op til frokost, de fordeler skeer, tørrer borde af, hjælper hinanden med at skifte tøj. De gør alle de basale ting selv, som pædagoger i Dk kan have tendens til at hjælpe med. for at spare tid. Derudover kan jeg godt lide at børnene i Vietnam bliver undervist allerede i børnehavealderen. Herved lærer de at sidde stille og lytte, og de får kenskab til hvordan det er at gå i skole. Jeg mener dog ikke at det skal foregå altid, hele dagen. Børnene i Vietnam trænger til at bevæge sig og lave sport. De er ved at kaste op efter at have løbet i 2 minutter fordi de er i så ringe form.

Vietnam er langt fremme når det gælder undervisning af børn i børnehavealderen. Og det er utrolig rart at se, hvor let de lærer i så ung en alder. Selv engelsk lærer de meget hurtigt.

Det har været noget af en oplevelse af se hvordan man arbejder i en vietnamesisk børnehave, og mest af alt er jeg glad for at der trods mange forskelle fra Danmark, er ting jeg kan tage med hjem og bruge i min videre uddannelse og senere arbejde.